|
|
|
For at give et hurtigt overblik over en patients "rykkerhistorik" er der tilføjet en ny funktion i topbjælken.
Under knappen 'Åbne poster' vises en lille rød trekant, hvis patienten har fået en eller flere rykkere.
Klikkes der på den røde trekant, vises et vindue med oversigten over de rykkere, patienten har fået.
Når der køres rykkere opdateres rykkerhistorikken, og de patienter, der har fået en rykker, får en markering med en rød trekant under knappen Åbne poster.
Klikkes der på trekanten åbnes rykkerhistorikken.
Alle regninger der er blevet rykket for vises i vinduet. Øverst i vinduet vises desuden en oversigt over hvor mange rykkere af de forskellige typer patienten har fået gennem årene.
I tekstfeltet under listen kan man indføje en tekst til rykkeren. Teksten lægges ind på det regningsnummer, der er markeret. Regninger der har en tekst tilknyttet markeres i listen med et @.
Ligesom i bemærkningsfeltet i patientbilledet kan man indsætte dags dato ved at klikke på knappen over tekstfeltet.
Beløbet der vises i listen er en summering af det oprindelige regningsbeløb plus alle gebyrer og tilskrevne renter for den pågældende regning.
Regninger der er betalt vises med grøn farve. Opdateringen af rykkerhistorikken sker automatisk i forbindelse med registrering af indbetalinger.
Hvis man ikke ønsker at rykkerhistorikken skal vises, kan man inaktivere den ved at klikke på knappen Inaktivér alle. Derved blændes vinduet ud og den røde trekant forsvinder.
Rykkerhistorikken kan aktiveres igen via menuen Patient.
Menupunktet er inaktivt, hvis patienten ikke har nogen rykkerhistorie, eller hvis rykkerhistorikken er aktiv. Hvis patienten atter er med i den næste rykkerkørsel, aktiveres rykkerhistorikken automatisk igen.
Hvis alle regninger i listen er betalt, inaktiveres rykkerhistorikken automatisk – indtil patienten rykkes næste gang. Hvis man herefter re-aktiverer rykkerhistorikken i patientmenuen, vil den røde trekant forblive synlig, indtil man selv inaktiverer den igen.
Tælleren øverst i vinduet tæller alle rykkere – inaktive og aktive – der er synlige i listen.
Ønsker man ikke at tælle ’gamle synder’ med, kan man vælge at fjerne de inaktive (betalte) regninger fra listen. Hertil klikkes knappen Fjern inaktive, hvorved de grønne linier fjernes fra listen og tælleren beregnes på ny.
Samtidigt bliver knappen Vis alle aktiv. Klikkes der på denne, vil alle rykkere, aktive, inaktive og ’fjernede’ vises i vinduet og tællerne viser igen det totale antal af de forskellige rykkertyper.
De rykkere der er fjernet vises her med blå farve. De fjernede rykkere vises udelukkende ved valg af ’Vis alle. Ved et nyt kald af rykkerhistorikken vil disse linier ikke være synlige.
Når patienten har betalt, kan man nulstille rykkerhistorikken ved at klikke på 'Nulstil'. Derved fjernes den røde pil under Åbne poster indtil patienten får en rykker igen.
|