|
|
|
Prioritet: kan benyttes som sorteringsmærke i søgelisten til indkald. På denne måde kan man gruppere patienterne efter prioriteringskoder efter eget valg.
Hvis blank – ingen prioritering.
Prioriteten kan benyttes som sorteringsmærke i søgelisten fra indkald hvor 1= Højeste prioritet , 8=laveste prioritet. Sorteringen vil altid foregå efter tal-værdien – ikke efter en evt. alternativ kode (se beskrivelsen heraf senere.)
Sættes en prioritet, vil prioritetskoden vises i topbjælken umiddelbart til højre for feltet med foretrukket mødetid.
I stedet for tal-koden for prioriteten kan man istedet benytte en memoteknisk kode til beskrivelse af prioriteten
Klikkes der på prioriteteskoden i topbjælken vises den aktuelle prioritet (hvis denne er <>0) inkl. de oprettede alternative koder og beskrivelser. I den liste, der popper op, kan man ændre prioriteten for patienten – eller man kan bestemme en alternativ (memoteknisk) kode for den valgte prioritet.
Klikkes der på "Altern. kode" åbnes et nyt vindue, hvor den alternative kode kan indtastes. Desuden kan der fastlægges en valgfri farve for den pågældende kode. Denne farve benyttes dels til visning af koden i topbjælken, dels som markering i søgelisten til indkald.
Det er fuldstændig valgfrit, hvilken kode, der benyttes, dog må der kun benyttes én karakter. Beskrivelsen er ligeledes valgfri. Er der indtastet en memoteknisk kode, er det denne kode, der vises i topbjælken i stedet for talkoden.
I søgelisten for indkald er prioriteten indføjet som en ekstra sorteringsoption. Klikkes "sorter liste"-knappen under listen, kan man indsætte 'prioritet' som en sorteringsoption.
|