|
|
|
Opsætning af e-mail
Den korrekte opsætning af mailfunktionerne er forudsætningen for at mail-modulerne i al dente virker efter hensigten. Opsætningen foretages under Stamdata – Indstillinger – Kommunikation. Menupunktet Kommunikation findes kun, hvis der er installeret en gyldig licens for modulet alCOM basic eller extended.
Det er muligt at benytte Pop3- og SMTP servere, der kræver en SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Endvidere kan der oprettes flere E-mail konti, der kan benyttes uafhængigt af hinanden.
Klik knappen Ny for at oprette en ny konto. Indtast et navn for den konto der oprettes.
I Listen til højre ses en oversigt over oprettede accounts. Et dobbeltklik på et kontonavn i listen indlæser kontoopsætningerne i felterne på siden.
Indtast afsendernavn og –adresse i de tilsvarende felter.
NB! Mange mail-providere kræver at disse felter er udfyldte, da mailen ellers sendes anonymt, hvilket mange steder betyder, at mailen klassificeres som ’spam’.
I feltet POP3-server indtastes navnet på POP serveren (indgående mail) og i feltet SMTP indtastes navnet på SMTP-serveren (udgående mail). Hvis du er i tvivl om navnene kan de som regel findes under menuen ’konti’ i dit normale mailprogram (f.eks. Outlook Express).
I login feltet tastes det navn, du normalt bruger til at logge på din mailserver. I mange tilfælde – men ikke altid – er dette navn lig med e-mail adressen. I feltet password indtastes dit password til mail-kontoen.
Det er ikke alle SMTP-servere der kræver et brugernavn og password. Hvis det kræves, sættes et flueben i ’SMTP-serveren kræver godkendelse’. Hvis denne markering ikke er sat, ignoreres brugernavnet og password ved login på SMTP serveren.
Enkelte pop3- og smtp servere benytter en protokol med forhøjet sikkerhed, det såkaldte Secure socket layer. Er dette tilfældet sættes et flueben i boksen ’log på med SSL’,
Med knappen ’Check forbindelse’ kan man nemt teste om navnet på POP-serveren eller SMTPserveren er indtastet korrekt.
Ligeledes kan man med knappen ’Check login’ teste om brugernavn og password er indtastet korrekt.
Hvis du har Microsoft Office installeret og benytter Outlook, findes dette som regel under 'Programmer –MicrosoftOffice – Office' og hedder OUTLOOK.EXE
Hvis der sættes flueben i feltet Aktiver baggrundscheck for indgående mails vil al dente automatisk give besked, hvis der er nye mails i din inbox. Du kan koble et akustisk signal til dette, ved at angive navnet på den WAV-fil, der skal afspilles, når der er mail.
|