0.0. Header-Generelt

Mappestruktur

 

I forbindelse med opdatering til version 4 er mappestrukturen i al dente blevet ændret.

Dette er sket, dels for at forbedre oversigten og dels for at muliggøre den nye ASP-opsætning, hvor flere klinikker kan dele én server, hvilket betyder at det samme program styrer forskellige databaser.

 

0.2. Mappestruktur

 

Den nye mappestruktur gør det lettere at overskue, hvilke data der skal tages med i en datasikring.

Alle klinikkens bevægelige data, dvs. data der ændres dagligt, findes i mappen resources\defaultklinik, hvor navnet defaultklinik kan være udskiftet med et andet navn.

Defaultklinik er den standard, vi benytter hvis der kun er et sæt klinikdata på serveren.

 

En sikkerhedskopiering af mappen resources vil således medtage alle bevægelige data for alle klinikker på serveren (markeret med blå skrift i diagrammet).

 

En systemsikring, dvs. en sikkerhedskopiering der medtager alt programmer såvel som data gøres ved at kopiere hovedmappen (S:\ eller C:\aldente).

 

Det er ikke nødvendigt at foretage en systemsikring hver dag. Kun i forbindelse med en opdatering sker der ændringer i mapperne udenfor resources, så en systemsikring efter en opdatering er tilstrækkeligt.

 

De klinikker, der benytter alSecure fjernbackup, behøver slet ikke tænke på systemsikringen, da Tivoli softwaren automatisk medtager alle ændrede filer.